Eksklusivt interview med landstræneren

03-08-2009 08:53

Grethe Næsby

De danske guldpiger er helt suveræne i Moorsele, og i dag venter den individuelle konkurrence. Læs her interviewet med landstræner Lars Terkildsen inden sidste EM-konkurrencen

- Vi er stadigvæk helt oppe at køre. Vi vil nyde det hver eneste dag hele efteråret! Således lød nogle af de første kommentarer fra landstræneren på sejren i lørdags ved europamesterskaberne for ponyer i Moorsele. Sammen med de danske ponyspringryttere havde de en anelse om, at der måske ventede noget stort efter fem nulrunder fredag. - Allerede dér tænkte konkurrenterne "HOV!?", og de vidste, de skulle holde øje med os, fortsætter Lars Terkildsen. Selv er han ovenud imponeret over de dygtige danske ponyryttere og fortæller, at vi aldrig nogensinde før har haft så dygtige piger og ponyer som i år. - De er topprofessionelle, og selvom nogle af dem kan være temmelig nervøse, så rider de den hjem, fordi de er så dygtige teknisk. Og de to runder i lørdags virkelig tænder ud. Banen var både stor og teknisk svære, understreger den stolte landstræner. Det blev en spændende afgørelse, da de danske piger i lørdags vandt guld: - Allerede efter 3. danske rytter var vi sikre på bronze, fortæller Lars Terkildsen, - Men det kan godt være svært at finde ud at resultatet i holdkonkurrencer, så vi turde ikke være helt sikre og forberedte os på en omspringning. Spændingen steg en ekstra tak, da Jessica Vinther Jensen og Nikolina red på banen: - Efter første spring stopper Nikolina op og har tydeligvis fået tungen over biddet. Ponyen stejler, hopper op i luften, hvorefter hun klapper den og rider videre. Hun får en fejlfri runde, og så bliver det spændende, da sidste irske rytter rider ind. Han får en bom - og SÅ er der fest! Fortæller Lars Terkildsen. Landstræneren har været særdeles tilfreds med hele samarbejdet under EM. Trænere, forældre og børn har alle været helt fantastiske, og det har været en stor fornøjelse og en god oplevelse at være afsted. - Nu er vi spændte på konkurrencen i dag. Vi er første færdige 18.30 i aften, så det bliver en lang dag. Men vi satser hele butikken. Vi havde i forvejen satset på nationsspringningen, så vi har intet at tabe, slutter en meget tilfreds - og hæs - landstræner.

Læs meget mere om EM i Moorsele samt oplevelserne fra landstrænerne og rytterne i Ridehesten Juniors septembernummer!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner