Isabell Werth ved EM 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Tyske Isabell Werth er ridesportens mest medaljerede atlet, og det så ud til, at hun med stor sandsynlighed kunne tilføje endnu en titel til hendes meget lange liste ved FEI Dressage World Cup-finalen 2020 i Las Vegas, indtil det blev aflyst på grund af corona-pandemien.

– Jeg prøver at tage fat i de gode ting ved alt dette, fortæller Isabell Werth i et interview med Louise Parks fra FEI og fortsætter:

– Jeg har mere til til at koncentrere mig om mine unge heste, mere tid til familien, til alle heste, til hele stalden og især her i foråret er der meget at gøre. 

Isabell har været nødt til at tilpasse sig situationen for at holde alle i sikkerhed derhjemme. 

– Vi er tre generationener, der bor her på vores gård, og mine forældre har det stadig godt, og jeg håber at vi kan holde virussen væk. Vi prøver at fortsætte som normalt, men holder afstand. I begyndelsen var det ret svært for min søn ikke at besøge mine forældre, men nu er han lidt mere vant til det, så det går fint, fortæller Isabell til FEI, og de har stillet dressurdronningen en række spørgsmål, så vi alle kan lære de tyske dressurstjerne bedre at kende. 

Læs de forskellige spørgsmål og Isabell Werths svar på dem nedenfor.

Hvem er dine barndomshelte?

– Det hele startede med Bille og Zuttel-børgerne om en lille pige og hende pony. Jeg elskede at læse, og Bille var min første helt, jeg ville gerne være som hende. Da jeg blev mere seriøs med min ridning, så jeg op til alle de store navne som Reiner Klimke og Margot Otte-Crepin, og da jeg startede ved Dr. Schulten-Baumer var Nicole Uphoff i stalden. Det var tidspunktet for Christine Stuckelberger og Anne-Grethe Jensen, så mange store navne, fortæller Isabell. 

Den person som har påvirket dig mest?

– I min karriere var det med sikkerhed Dr. Schulten-Baumer, han lærte mig, hvordan man opbygger en hest og om ledelse. Han tænkte altid på fremtiden og på hvordan han kunne håndtere uventede ting, så jeg var ganske godt forberedt på, hvad der skete senere i min karriere. Og så selvfølgelig Madeleine Winter-Schulze, disse to er de vigtigste i min ridekarriere ved siden af mine forældre, partner og familie, fortæller Isabell. 

Hvem er din back up-besætning?

– Min familie, min partner og mine forældre har altid min ryg. Jeg kan diskutere alt med dem i og omkring sporten, også selvom min partner ikke har erfaring med heste. Han har ledelseerfaring på grund af sin virksomhed. Når vi kommer til det daglige arbejde i stalden, er det Steffi (Weigard), min groom, hun er virkelig tæt på mig. Hun har et godt øje og en god følelse med hestene. Det faste staldpersonale, mine ryttere og Mary. Jeg har arbejdet sammen med de fleste af dem i mere end 10 år, forklarer Isabell. 

Hvad kan du bedst lide ved at være omkring hestene?

– At være mellem dem, at arbejde med dem, bare sidde på dem og være i min egen verden. jeg elsker det!

Noget du ikke kan lide ved hestene?

– Nej, kun i virksomheden er det undertiden svært at håndtere folk. Du er nødt til at lære ikke at sige alt hvad du vil sige, at vide, hvornår det er bedre at holde mund. Nogle gange er det svært for mig, og nogle gange kan jeg ikke gøre det. Men jeg er blevet bedre til det. 

Den hest du bedst har kunnet lide?

– Gigolo, Satchmo og nu Bella Rose har været de vigtigste heste i mit liv. I øjeblikket har jeg Weihegold, og selvfølgelig elsker jeg hende, og vi har haft stor succes sammen, men det er noget andet med Satchmo for eksempel. I dag var han i marken da jeg red på galopbanen med Weihegold. Jeg talte med hende om det faktum, at vi skulle have været i Las Vegas og ride Freestyle i dag, da Satchmo kom hen for at minde mig om, at han var der med mig for 11 år siden.

Har du pensioneret mange heste på din gård?

– Ja alle sammen. Satchmo er den ældste nu, han er tæt på 26, han har fødselsdag i maj, og så fejrer vi ham, måske har vi en coronafest for ham. First Class er her stadig, og fabienne og Anthony og Gigolo var hos os i lang tid, indtil de var 25, 26 og 29 år gamle. De var meget mere end bare succesrige Grand Prix-heste. De fleste havde omkring 10 år på marken efter 10 års topsport. 

Er der nogle andre topheste, du gerne ville have redet?

– Margit Otto-Crepins Corlandus. Han var en fremragende hest og Totilas - det ville være været dejligt at føle, hvordan han skulle rides - og selvfølgelig Valegro og Mistral Højris - de var alle fantastiske. 

Bedste hest du nogensinde har redet?

– Bella Rose. Hun er den bedste, jeg nogensinde har haft, den er i stand til at gøre alt, og du kan altid føle, at der er noget mere at tage af. 

Kan du lide at arbejde med medierne?

– Du lærer at have tillid til at besvare spørgsmål. Nogle gange med humør, det afhænger lidt af følelsen. Men når du bliver spurgt for den 120.000 gang, hvornår du stopper med at ride, fordi du nu er 50 og du ved, at de stadig skriver om 10 andre ryttere, der er 60 år eller ældre og aldrig spørger dem..... 

Hvordan håndterer du dine følelser under pres?

– Det er et spørgsmål om disciplin i øjeblikket, og jeg havde en rigtig god lærer i Dr. Schulten-Baumer. Du kan finde masser af fotos hvor jeg græder i succesrige øjeblikke, men jeg er sikker på, at du ikke finder nogen hvor jeg græder af skuffelte. Når jeg er virkelig skuffet, arbejder jeg med det på egen hånd. Sådan har jeg været siden jeg var 20.

Hvad siger du til folk, når de fortæller dig, at de er bekymrede over pandemien og den effekt den har på os alle?

– Jeg synes, det er en vanskelig tid, men jeg er sikker på, at vi kommer igennem det, og det vil ikke være så stor en katestrofe, som nogle mennesker tror lige nu. Men det ser helt sikker ud til at gøre kløften mellem de rige og de mennesker, som ikke er så velhavende større, selv i vores lille hesteverden. Jeg tror, at alle vil miste på en eller anden måde, og det lægger mere ansvar på dem, som sidder på førersædet, fortæller Werth og fortsætter:

– Måske vi vil komme tilbage til en form for stævner i september eller oktober, men det vil afhænge af, hvor hurtig en vaccination kan findes. Dette er en infektionsvirus, og det gør alle meget bange. Jeg håber, at vi ved udgangen af året kan se lys for enden af tunnelen. For første gang i 30 år kan man se Himalaya meget langt væk. Det ser ud til, at jorden tager lidt tilbage fra os, naturen fortæller os noget vigtigt. Vi er nødt til at slappe af, og vide, at livet er muligt uden fly, uden biltrafik og uden en masse forretning. Livet vil fortætte - med virussen eller uden virussen - det er bare et spørgsmål hvordan vi kommer igennem det.

Hvordan har du det med udsættelsen af OL i Tokyo?

– For mange atleter, der ønskede at afslutte deres karriere i 2020, er det stort. I mit personlige tilfælde siger jeg "det er bare ærgerligt". Måske var hestene i topform i år, men okay, nu er vi nødt til at tilpasse os og forberede os til 2021. Alle min tre heste er unge og skal gå næste år, men jeg har været længe nok i sporten til at vide, at alt kan ske mellem nu og da. Til sidst holder jeg fast ved min drøm om at tage Bella med til OL, men vi har alle lært noget meget vigtigt de sidste par måneder. Vi kan have vores håb og drømme, men intet er mere værd end vores helbred.