Sidste rytter løb med sejren

01-09-2018 15:16

Det var i dag danske ryttere på de tre første pladser i den afsluttende Bronze Grand Prix på 125 cm ved det internationale stævne hos Absolute Horses

Copyright Ridehesten.com
Medina og Thomas Jensen var flyvende over alle forhindringerne.
Nyheden fortsætter efter annoncen

45 ryttere fra syv lande stillede op til Equsana Grand Prix på 125 cm høje forhindringer som afslutning på Bronze Tour ved det internationale CSI3* hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted ved Kolding. Allersidste rytter var Thomas Jensen på Medina, og de klarede banen fejlfrit i tiden 56,15 sekunder, hvilket sikrede dem førstepladsen.

Dermed blev Christine Thirup Christensen på Queen Lady Z, der vandt onsdagens Bronze Tour og blev nummer tre fredag, henvist til andenpladsen med en tid på 56,94 sekunder. På tredjepladsen kom Mathias Nørheden Johansen på Can Cun i tiden 59,12. Fjerdepladsen gik til hollandske Daan van Geel på Fernando i tiden 59,66 og femtepladsen til Søren Møller Rohde på Chacco Finest Ask i 59,75 sekunder. 22 ryttere kom fejlfrit gennem banen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

/Pressemeddelelse.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner