Dagens resultater fra Absolute Tour

02-09-2017 20:44

Camilla Tiefensee Schrøder

Næstsidste dag af det internationale stævne hos Absolute Horses i Sommersted er afsluttet, og der var bl.a. dansk sejr i Silver Tour-finalen

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Degen Künnemann vandt Silver Tour-finalen på Culcha Candela (arkivfoto: Ridehesten.com)
Nyheden fortsætter efter annoncen

Konstantin Degen Künnermann på AK S Culcha Candela e. Cartani/Butler sørgede for at få dannebrog til tops i eftermiddagens CSI2 - Kolding Kommune Silver Tour Final 135 cm ved Absolute Tour-stævnet. Han red med hurtigste tid i omspringningen på 35,95 sekunder og slog dermed tyskeren Simon Heineke på Carlson. Nummer tre blev danske Jessica Vinther Jensen på Leonie e. Lord/Cassini I.

I CSI2 - A Equipt Gold Tour Final 140 cm måtte Søren Møller Rohde overlade sejren til belgiske Simon Morssinkhof på Bubsylon e. Upsilon van de Heffinck/Joost, som vandt med to fejlfri runder og tiden 27,44. Søren Møller Rohde red omspringingen på 29,02 sekunder på Velerne Ask e. Cosimo/Carpaccio og blev dermed nummer to, mens tredjepladsen gik til Mathias Nørheden Johansen på Conrisiko e. Contendro/Laval II.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I formiddagens første klasse, CSI2 - Toft Jessen Bronze Tour 120 cm var der tysk sejr: Alexandra Rambadt på Arya 3 e. Askar/Corland red med hurtigste tid på 64,0, men anden- og tredjepladsen var på danske hænder. Anne-Charlotte Bøgh Sørensen på Stenagers Hard to Beat e. Heartbeat/Leandro red på 64,19 sekunder og Naja Møller Madsen på Lucky Star e. Cardento/Early klarede runden på 64,87 sekunder.

Efter den første klasse gjaldt det klokken 10 CSI2 - Zibra Sport Youngster (120/125/130). Her vandt danske Shannon Meinert Ketterle på Carlotta Caramba e. Catoki med en fejlfri runde og tiden 55,31. Nummer to blev Thomas Jensen på Medina e. Bonaparte Z/Isotoop, mens tredjepladsen gik til tyskeren Jens Baackmann på Comme Ci Comme Ca e. Comme il Faut/Corofino II.

Se alle resultater og startlisterne for søndagens klasser her.
 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner