Sezuan til Verden

29-07-2014 11:03

Britt Carlsen

Det er netop blevet meddelt, at den danske varmblodshingst Sezuan har fået wild card til Verden sammen med sin tyske rytter Dorothee Schneider

Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblods hingsten Sezuan og tyske Dorothee Schneider har fået wild card til Verden. Foto Tanja Becker.

Den danske trup i Verden bliver suppleret med en medaljekandidat, nemlig den danskopdrættede avlshingst Sezuan e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro opdrættet af Linnette Jæger, og trukket på guldmedaljehoppen, årets hoppe i Dansk Varmblod Bøgegårdenes Don Romina. 
Sezuan er nu 5 år, og siden sin første optræden i offentligheden ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning som 3-års har han været genstrand for stor opmærksomhed, både fra avlere og ryttere nationalt som internationalt. Han bestod og vandt materialprøven med ti 10-taller, et helt uhørt højt resultat, og i 2013 blev han valgt til fløjhingst ved kåringen i Dansk Varmblod og senere på året sejrede han med 9,68 points i dressurchampionatet i Odense. Indtil februar i år ejede Arlette Jasper Kohl og Edwin Kohl hingsten i fællesskab med Andreas Helgstrand, men parret ønskede at købe Andreas ud, og i februar nåede buddet en sådan størrelse, at Andreas valgte at sælge sin halvdel af hingsten.

Det blev derefter den tyske OL-rytter Dorothee Schneider, som overtog tøjlerne på den danske hingst, og det overraskede næppe nogen, at hingsten i forsommeren sejrede i en international 5-års klasse delkaraktererne lød på trav 9,0, skridt 8,5, galop 9,5, ridelighed 8,5, samlet indtryk 9,5 og deraf 9,0 i alt.

Dermed er Sezuan i høj grad medaljekandidat, når UVM i Verden går igang den 6. til 10. august i Verden, Tyskland. Se de øvrige danskopdrættede heste til Verden i nyheden her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner