Thomas Bach Jensen
Ser man nærmere på hvilke faderhingste, der i antal udtagne afkom dominerer dette års eliteskuekatalog, så gælder det for føllene, at det blandt de springbetonede er hingstene Crelido og Lagavulin, der dominerer med tre afkom hver. Blandt de dressurbetonede føl står Sezuan som den stærkest repræsenterede med i alt syv afkom.
Blandt de 2-årige hopper er der to hingste, der skiller sig meget stærkt ud, nemlig Cavall Ask med fire døtre og Tailormade Temptation med intet mindre end syv døtre.
Ser vi på faderforholdene blandt de nykårede hopper, så har vi to helt nye topscorer, nemlig Favorit Ask og Fürstenball hver især med seks medaljeaspiranter udtaget til eliteskuet.
Se kataloget til Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue HER