Seks præmiehingste i Holsten

02-11-2013 12:21

Britt Carlsen

Avl

Hingstekåringen i det nordtyske avlsforbund i Holsten er i fuld gang og her til formiddag har kåringskommissionen udpeget seks præmiehingste som skal kæmpe om fløjpladsen i eftermiddag

Her til formiddag har kåringskommissionen kåret i alt 23 hingste og heraf er de seks udpeget til præmieringen. Det er blandt de seks at fløjhingsten skal findes senere i eftermiddag.

En enkelt dressurbetonet hingst har fundet vej ind i præmieringen, det er kat. 1 Amber e. Ampere/Linaro.

Casall Ask er repræsenteret i præmieringen med hele to sønner, og han har fået kåret fem af syv fremstillede. Kat. 16 Casaltino e. Casall Ask/Carthago, kat. 20 Cassoulet e. Casall Ask/Corrado I. Og Cassall-sønnen Connor er også repræsenteret i præmieringen med sønnen Coruscant der har Cristo til morfar.

L-linjen anført af Limbus er også repræsenteret i præmieringen med kat. 52 Lint e. Limbus/Carthago. Quintero-sønnen Quick Fire fremstillede sin første årgang og har en søn i præmieringen kat. 64 Quick Time e. Quick Fire/Casall.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner