Seks gratis hestefilm til dig

01-01-2022 19:23

Christine Krogh Frausing
Skribent

Holder du 1. januar på sofaen, og mangler du lidt at se? Vi kommer her med 6 forslag til film med heste, der kan streames gratis

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Coronakarantæne eller ej – man kan altid finde en god undskyldning for at se en god hestefilm. Her er en liste over nogle film, du kan se på DR og Filmstriben lige nu – helt gratis.

Dokumentarudsendelser på DR
På Danmarks Radio ligger der blandt andet disse tre hesteudsendelser, som er værd at se:

Anders Agger besøger Helgstrand
I efteråret besøgte DR-programmet Indefra med Anders Agger den succesfulde hestehandler og dressurrytter Andreas Helgstrand. I udsendelsen kan du kan få indblik i hverdagen bag kulissen hos Helgstrand Dressage i både Uggerhalne og Wellington. Se programmet her. 

Equus

I denne canadiske dokumentar fra 2018 guider den canadiske antropolog Niobe Thompson os på en rejse gennem elleve lande og tre kontinenter til fjerne hestekulturer. Han fortæller om hestens historie og evolutionære udvikling fra de første heste, der blev tæmmet, til de heste, vi kender og elsker så højt i dag. Se dokumentaren her. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tormods Heste
Søren Ryge har gennem tiden lavet flere forskellige udsendelser om heste og deres mennesker, og en af de allerfineste og mest rørende af dem er historien om gamle Tormod og hans 62 heste, som du kan se her. 
 
Filmstriben

På Filmstriben er det ligeledes muligt at finde et par film, og her er 3 eksempler på nogen du kan se

Jappeloup
Denne franske film fra 2013 fortæller den rørende historie om den lille springhest Jappeloup de Luze, som med Pierre Durand blev verdensberømt og vandt mange store sejre og mesterskaber, bl.a. guld ved OL i Seoul i 1988 og VM i Stockholm i 1990.
Filmen kan ses på filmstriben.dk.

Om heste og mænd
Denne skæve og lidt groteske, men også meget anmelderroste film af Benedikte Erlingsson skildrer seks skæbnefortællinger fra Island, hvor heste spiller en vigtig rolle i dem alle. Advarsel: Ikke egnet for børn og sarte sjæle.

Filmen kan ses på Filmstriben.dk.

Aligermaas Eventyr
Denne dokumentarfilm fra 1990 finder sted på Mongoliets endeløse stepper, hvor vi møder 8-årige Aligermaa, der er næsten som født på hesteryg. Hun ser ligesom alle de andre børn frem til det store årlige hestevæddeløb.
Se filmen på Filmstriben.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner