Anne-Sofie Schou Munk
Charlotte fortalte først at hun har redet det meste af sit liv, hendes mor var springrytter, og deltog interesseret da Charlotte startede sin ridemæssige karriere. Til at begynde med deltog Charlotte kun i ”showing” en konkurrenceform som ikke findes herhjemme, men som er lidt en slags skønhedskonkurrence til hest. Charlotte mente selv at hun kunne takke sin ”showing karriere” for hendes smukke opstilling, og hendes ro når hun rider foran et stort publikum.
Om sin arbejdsdag fortalte hun at 4 dage om ugen, bestod en normal dag for i at hun red 9 heste. Hun begyndte med første hest kl. 7.45 om morgenen, og sluttede af med Valegro, han gjorde hende altid glad. Fra 14-18 underviste hun.
Charlotte underviste bl.a Phoebe Peters, som både red Charlottes pony, og hendes 5 årige KWPN vallak Edison H. Ekvipagen har netop vundet det Engelske unghestechampionat. At låne hest og pony til Phoebe Peters er Charlottes måde at give tilbage, hvad hun fik af Carl Hester, da han overlod staldens bedste hest Valegro til hende. Charlotte kom i Carls stald fordi han efter at have undervist hende 4 timer tilbød hende et 10 dages staldjob som afløser. Hun kom aldrig hjem igen.
Charlotte fortalte om Valegros uge, at han går dressur 4 dage af 45 minutter, og har en fridag. De sidste 2 dage rides han af den tidligere olympiske rytter Tricia Gardiner, som er 79 år. Charlotte fortæller med et smil på læben, at Valegro som ellers altid gør hvad man beder ham om, græsser og spiser af hækken når han går op ad vejen med Tricia.
Publikum fik til sidst lov at stille spørgsmål, et af dem var om man kunne have yderligere mål, når man havde opnået så meget. Charlotte fortalte at det var rigtigt at hun faktisk havde nået alle sine mål, at ride på hold med Carl Hester, ride på Olympia, samt deltage i de Olympiske lege. Hendes nye mål var at gøre det samme, men med en ny hest.
Charlotte fortalte også at hun i sin fritid, som der ikke er meget af, rejser væk med sin forlovede, går lange ture med sine hunde samt går i fitness 4 dage om ugen.
Det sidste spørgsmål der blev stillet, var en mand som ville vide hvad der havde været sværest i hendes karriere. Her fortalte Charlotte at stævnet i Aachen, hvor ekvipagen ikke klarede sig så godt, var det sværeste i hendes karriere. Ikke fordi Charlotte var ked af ikke at vinde, men fordi hun ikke havde haft modgang tidligere, og hun var ikke rustet til den offentlige mening. Efter flere timer med en sportspsykolog og i bagklogskabens klare lys, synes hun faktisk at det er det bedste der er sket for hende, for det har gjort hende stærkere, og rustet hende til tilsvarende episoder i fremtiden. Selv en verdensmester kan have modgang, og som de siger på engelsk. ”What doesn’t kill you makes you stronger”.
