Sejr til Sophia Obel i Aachen

28-03-2024 14:14

Ved CDI3* Aachen har den danske dressurrytter Sophia Boje Obel Jørgensen netop startet sit første udendørsstævne på Highfive Fuglsang og vundet med afstand

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen og Highfive Fuglsang ved hingstekåringen i Herning tidligere på måneden. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sophia Boje Obel Jørgensen er draget til CDI3* Aachen med to af sine konkurrenceheste, nemlig 8-årige Askari Pilekær e. Apache/ Florestan I (opdr. Anne-Mette Rossen og Lars Langendorff) og 9-årige Highfive Fuglsang e. Grand Galaxy Win/ De Niro (opdr. Anne Dorte Riis Meyland).

Hun har klaret sig særdeles godt med sine to DV-vallakker i stævnets første ungrytterklasse, der er løbet af stablen i dag. Med en solid præstation til 70,245% opnåede hun i startfeltet på 22 ekvipager en fjerdeplads med den unge Askari Pilekær.

Med den tidligere avlshingst og UVM-deltager, Highfive Fuglsang, som Sophia overtog sidste efterår, blev det til et meget overbevisende ridt, der afspejlede den fremgang og det samspil, som ekvipagen har opnået på kort tid.

Han har været så god hernede. Jeg føler, vi har fundet mere ind til hindanen og fået mere styr på vores opvarming, Selvfølgelig får vi stadig nogle fejl og nogle små misforståelser rundt omkring, men jeg synes, det bliver nemmere og nemmere og komme rundt, fortæller Sophia fra Aachen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun opnåede med Highfive 72,647% og vandt klassen med mere end to procentpoint til nærmeste konkurrent.

Resultat af ungrytterklassen.

To danske juniorryttere har også været i ilden i dag, nemlig Josephine Gert Nielsen med Bravio Bianco e. Belantis/ De Niro og Gry Dietz Viborg med Sauternes e. Sezuan/ Londonderry, der hver især red sig til 67,323% til en niendeplads og 65,556% til en trettendeplads.

Resultat af juniorklassen.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner