Sejr til Josephine, Maria og Sara ved Equitour

25-05-2019 18:44

Hos pony-, junior- og ungrytterklasserne blev det til danske sejre til Josephine Gert Nielsen, Maria Mejlgaard Jensen og Sara van Deurs Petersen

Copyright Ridehesten.com
Josephine Gert Nielsen i sadlen på hoppen Dot Com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Først var ponyrytterne i aktion, hvor dagen bød på kür. Det var et særdeles stærkt felt, hvor Josephine Gert Nielsen i sadlen på hoppen Dot Com red sig til en flot sejr, der af dommerne blev belønnet med hele 74,625 %. Lige i hælene leverede Liva Addy Guldager Nielsen og d´Artagnan e. Fs Don´t Worry/Colano 74,617 % og snuppede andenpladsen. På tredjepladsen kom Sophia Winther Andersen og hingsten Der Harlekin B e. Golden Dancer/Dornik B med 73,075 %.

Maria vandt endnu engang hos juniorrytterne
Hos juniorrytterne løb Maria Mejlgaard Jensen og Diva Rævdal endnu engang med sejren med hele 74,258%, efterfulgt af Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/Come Back II på andenpladsen med 73,592 %. Tredjepladsen gik til Cecilie Hedegaard og Silhuset e. Don Olymbrio/I.P.S. Gribaldi med 71,925 %.

Copyright Ridehesten.com
Maria Mejlgaard Jensen

Hattrick til Sara van Deurs -Petersen
Tre starter, tre sejre. Ungrytter Sara van Deurs -Petersen og Katholm´s Ronaldo e. Blue Hors Don Romantic/Rambo løb endnu engang med sejren, og i dag indtog ekvipagen en sikker sejr efter et flot ridt med 73,875 %, mens Caroline T. Elsner og Alskenz Firfod e. Zardin Firfod/Zalmiak Firfod snuppede andenpladsen med 71,667 %. Tredjepladsen gik til Laura Jarlkvist Rasmussen og Aatoftens Dornier e. de Noir med 68,875 %.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se alle resultater HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner