Sejr i Gorla Minore

20-04-2019 16:33

Camilla Tiefensee Schrøder

Efter fredagens Nations Cup fortsatte springningen i italienske Gorla Minore i dag med en sejr til juniorrytter Camilla Mortensen og en andenplads til ungrytter Kamilla Ladefoged Rasmussen

Copyright Ridehesten.com
Camilla Mortensen og Gwintosca vandt lørdagens juniorklasse i Gorla Minore. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I pausen mellem fredagens nationsspringning og søndagens individuelle Grand Prix ved Nations Cup-stævnet i Gorla Minore vedligeholder de unge danske springryttere formen med flotte præstationer på springbanen i dag.

Camilla Mortensen vandt juniorklassen (130 cm) på Gwintosca Hc e. Alicante/Kroongraaf med en nulrunde på 62.01 sekunder, mens Kamilla Ladefoged Rasmussen kom på andenpladsen i 145 cm-klassen for ungryttere. Hun styrede Veracini e. Va-Vite/Clinton fejlfrit rund på banen i tiden 68.41 og var dermed kun få hundrededele sekunder fra at slå vindertiden på 68.31 sekunder.

Se resultatlisterne

Grand Prix i morgen
Søndag skal de danske ryttere på banen igen i den individuelle Grand Prix, som for juniorrytterne starter kl. 11, mens ungrytterne er klar kl. 15. Stævnet kan livestreames gratis via linket på stævnets facebookside.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen