Ladefoged placeret i 145 cm ranking

17-04-2023 10:33

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i italienske Arezzo, lykkedes det i går Kamilla Ladefoged Rasmussen at sikre sig en placering i den 145 cm høje rankingklasse

Copyright Ridehesten.com
Kamilla Ladefoged Rasmussen med Chico Z. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

57 ekvipager mødtes i går i sølvtursfinalen ved CSI-stævnet i Arezzo, Italien i forbindelse med Toscana Tour 2023. Her mødte rytterne en 145 cm høj bane, og på højkant var point til verdensranglisten. 

Til start i klassen var danske Kamilla Ladefoged Rasmussen med Chico Z e. Clinton/Quantum som leverede fejlfrie ridt i både hovedrunde og omspringning. Det sikrede hende en flot placering som nr. 7 i klassen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Klassen blev vundet af belgiske Marine Scauflaire, mens polske Mikolaj Baranski sikrede sig andenpladsen. Tredjepladsen blev vundet af ingen ringere en svenske Peder Fredricson, som var til start med Vroom de la Pomme Z e. Vigo d'Arsouilles. 

Kamilla har haft et succesfuldt stævne i Arezzo, og i går blev hun blandt andet også placeret i en 140 cm-klasse i sadlen på Colina 70 e. Colman/ San Patrignano Cassini. 

Resultater fra stævnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner