De unge danskere godt fra start i Fontainebleau

11-07-2018 09:18

Ved europamesterskaberne for children-, junior- og ungryttere i dressur og springning i franske Fontainebleau er de danske dressurryttere kommet godt fra start 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går tirsdag red den første halvdel af juniordressurrytterne i holdkonkurrencen, hvor Danmark var repræsenteret af Laura Jarlkvist Rasmussen og Louise Christensen, og efter deres gode indsats ligger det danske hold på en foreløbig andenplads efter Tyskland. Se det foreløbige holdresultat HER.

Laura Jarlkvist Rasmussen og Åtoftens Dornier e. De Noir/ Rambo (opdr. Willy Hansen) sikrede sig den individuelle femteplads efter et solidt ridt til 70,121%, og Louise Christensen har med Quadriga's Fuerstenqueen e. Fürstenball sat sig på den foreløbige syvendeplads efter et flot ridt til 69,696%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Holdleder Janne Møller Jensen og landstræner Dennis Fisker sender i dag juniorrytterne Sara Aagaard Hyrm og Maria Mejlgaard Jensen i ilden, men der forinden gælder det ungrytterne, hvor Danmark repræsenteres af Sara van Deurs Petersen, Caroline T. Elsner, Malene Aborg og Karoline Rohmann.

Følg stævnets klasser og resultater HER.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner