Juniorrytter placeret i Grand Prix

21-04-2019 18:21

Camilla Tiefensee Schrøder

Anna Weilsby og Quincy blev nummer tre i den afsluttende Grand Prix for juniorryttere ved Nations Cup-stævnet i Gorla Minore, Italien

Copyright Ridehesten.com
Anna Weilsby og Quincy. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Uden nedrivninger men med en enkelt tidsfejl klarede Anna Weilsby sig gennem 140 cm-banen i tiden 79.34, og dermed sluttede hun på en fornem tredjeplads i søndagens Junior Grand Prix.
Kun klassens vinder Anthony Phillipaerts formåede at ride fejlfrit indenfor tidsrammen. Næstbedste dansker blev Camilla Mortensen, som havde fire fejl med Handybeat og blev nummer 10. Pernille Harritslev Dam Christoffersen kom på 11.-pladsen med Ace of Corobell, også med fire fejl.

Det er første gang, Anna Weilsby har hesten Quincy e. Quirado/Cartani (opdr. Sören Von Rönne) med til et Nations Cup-stævne ifølge landstræneren for junior- og ungryttere Bo K. Møller. Makkerparret har klaret opgaven flot med både topplaceringen i dag og fire fejl på to runder i fredagens nationsspringning.

I ungrytternes Grand Prix blev bedst placerede dansker Christine Thirup Christensen på Vedric. Hun endte på 10.-pladsen med fire fejl.
Kamilla Ladefoged Rasmussen var til start i samme klasse, hvor det dog ikke blev til nogen placering. Til gengæld vandt hun formiddagens 135 cm-klasse på Errando e. Argentinus/Lys du Carmen (opdr. Gert Callens) efter to flotte fejlfri runder.

Se resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner