Scott Brash vandt sit første Rolex

31-03-2014 15:37

Det blev verdens nr. 1, Scott Brash (GBR) med hesten Hello Sanctos, der i weekenden vandt Rolex Grand Prix-finalen i Wellington foran Irlands Richie Maloney og amerikanske Jessica Springsteen, mens den danskeavlede hest Aslan også opnåede placering

38 ekvipager var til start i weekendens Rolex Grand Prix-finale i Wellington, hvor banebygger Anthony D'Ambrosio havde designet en stor bane med en tilladt til på 81 sekunder, hvilket udfordrede ekvipagerne.

Canadas Ben Asselin var første rytter med dobbelt nulrunde, men hans tid blev overgået af rockmusikeren Bruce Springsteens datter, Jessica Springsteen. Herefter lykkedes det irske Richie Maloney at kappe 0,17 sekunder af Springsteens tid. Nu var målet for Scott Brash at slå tiden 44,64. 

Brash har trods sin store internationale karriere endnu aldrig vundet et Rolex-ur, men har altid har ønsket at vinde et. Det lykkedes efter en fejlfri runde i tiden 43,44 sekunder. De erfarne amerikanere Beezie Madden og Kent Farrington angreb banen med i højt tempo, men begge havde nedslag på banens sidste forhindring, hvormed Scott Brash havde sikret sit Rolex-ur.

Russiske Ljublov Kochetova havde med DV-hesten Hedegårdens Aslan e. Aston / Blue Hors Agent (opdr. Hanne Aagaard Andersen) et enkelt nedslag i hovedspringningen i en god tid og sikrede sig en placering som nr. 10.

 

Final Results: $500,000 FTI Consulting CSI 5* Finale Grand Prix

1. HELLO SANCTOS: 2002 SBS gelding by Quasimodo Vd Molendreef x Nabab de Reve
SCOTT BRASH (GBR), Lady Harris And Lady Kirkham: 0/0/43.44

2. SLIEVEANORRA: 2002 Irish Sport Horse gelding by Voltaire x Flagmount Diamond
RICHIE MOLONEY (IRL), Equinimity LLC: 0/0/44.64

3. VINDICAT W: 2002 KWPN gelding by Guidam x Libero H
JESSICA SPRINGSTEEN (USA), Stone Hill Farm: 0/0/44.87

10. ASLAN: 2000 Danish Warmblood gelding by Aston x Blue Hors Agent
LJUBOV KOCHETOVA (RUS), Ljubov Kochetova: 4/76.38

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner