Ahlmann jagter 1 milion €

21-07-2014 09:04

Britt Carlsen

Sidste år indførte Rolex en helt ny turnering "Rolex Grand Slam", hvor rytterne har mulighed for at vinde op til 1 million € såfremt de vinder tre Grand Slam Grand Prix-springninger i træk

Efter sejren i Grand Prix-klassen i Aachen jagter Christian Ahlmann nu æren og præmiepengene i Rolex Grand Slam turneringen, der omfatter CHIO Aachen, Spruce Meadows og CHI Geneve.

Sidste forår indførte Rolex en nyhed i springsporten, en Grand Slam Turnering, hvor verdens absolut bedste stævnepladser bruges til at sætte yderligere fous på springsporten ved at sætte en helt uhørt stor sum på spil. Mere end 360.000 tilskuere fulgte konkurrencerne i Aachen i de 10 dage konkurrencerne strake sig over. Med temperaturer op i midten af 30'erne og strålende sol tog både ryttere, heste og tilskuere glade imod den svalende brise over stadion til stævnet finale Rolex Grand Prix. Som man kan læse her på sitet var det tyske Christian Ahlmann, der fik sin drengedrøm opfyldt, da han sejrede foran et tæt pakket stadion.

- Jeg var helt sikkert under pres, da jeg red ind på stadion som den første rytter i omspringningen, og derfor forsøgte jeg ikke at ride med al for stor risiko, men istedet sætte mine kolleger under pres, så de istedet blev tvunget til at satse og lave fejl, sagde Alhmann efter sejren, da hans taktik lykkedes. Og han fortsatte: - Det er en drøm, der er gået i opfyldelse for mig, og jeg vil helt sikkert ride i Spruce Meadows Masters i september. 
Ahlmann vil der jagte muligheden for, at gå over i historeiebøgerne samt indkasserer en stor pengepræmie. For i Rolex Grand Slam rider rytterne ikke udelukkende for æren og muligheden for udødelighed i springsportshistorien, præmiepengene i denne Rolex Grand Slam turnering er enorme:

Tre sejre i træk = €1,000,000
To sejre i træk = €500,000
To sejre ud af tre (ikke i træk)  €250,000

Tre ryttere har gennem historien på et tidspunkt i deres karriere vundet alle tre Grand Prix-klasser i Rolex Grand Slam: Eric Lamaze (CAN), Rodrigo Pessoa (BRA) og Ludger Beerbaum (GER).

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner