Thomas Bach Jensen
Det er ikke overraskende svenske Henrik von Eckermann, der topper FEI's Longines verdensrangliste for kalenderåret 2023, hvor han efterfølges af britiske Ben Maher, amerikanske Kent Farrington, schweiziske Steve Guerdat og franske Julien Epaillard.
Den regerende verdensmester og indehaver af World Cup-titlen, Henrik von Eckermann, er tilmed en del af det svenske landshold, der er regerende holdmestre ved OL, VM og EM. Henrik von Eckermann slår ny rekord, idet han har siddet på førstepladsen på verdensranglisten siden 2022 og nu i 18 måneder uafbrudt.
Ingen hollandske springryttere har fundet vej til Top-10, hvor en enkelt tysker har sneget sig ind på tiendepladsen, nemlig den 27-årige Richard Vogel.
Verdensranglisten 10 bedstplacerede springryttere:
Den 38-årige dansker Andreas Schou har haft et fantastisk stævneår, hvor han bl.a. brillerede ved at opnå en femteplads i World Cup-finalen i Omaha og desuden har haft en fremragende sæson med det danske hold i Global Champions League. Han er den højest rangerende danske springrytter på FEI's verdensrangliste i springning på plads nr. 83.
De 10 bedstrangerede danske springryttere: