Schockemöhle køber Uthopias far Metall

24-08-2011 15:31
Avl
De to store hingsteholdere, hollandske Joop van Uytert og tyske Paul Schockemöhle, køber KWPN-hingsten Metall i fællesskab
Copyright Ridehesten.com
Uthopia, der rides af Carl Hester, står til avlstjeneste via Van Olst Stables (Foto: Ridehesten.com).

Interessen i den hollandske hingst Metall e. Ferro/Ramiro er steget stærkt efter EM 2011 i Rotterdam i sidste uge, hvor Metall-sønnen Uthopia vandt holdguld og dobbelt individuelt sølv. Uthopia, der nu er godkendt til avl i KWPN, tilhører militaryrytteren Sashia Stewart, som beholder hingsten i ridning hos Carl Hester indtil efter OL 2012. Det giver uden tvivl en ekstra interesse i faderen og den store hollandske hingsteholder Joop van Uytert har udtalt til den hollandske presse, at han og Schockemöhle skal have aftalt nærmere detaljer om handler. De to ejer allerede flere hingste sammen, bl.a. hingsten Diarado, som de ejer sammen med holstenerforbundet. Van Uytert reklamerer allerede med Metall på sin hjemmeside. Den nu 17-årige Metall gik konkurrence op til og med lille tur under den dengang meget unge Marlies van Baalen. Han er far til de kårede sønner Special D, Ufo og nu også Uthopia samt flere succesfulde dressurheste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner