Annika Knudsen Lorentsen
Det amerikanske par Richard og Sarah Freeman, som ejer farmen Oak Hill Ranch, købte tilbage i 2010 Dansk Varmblods-hingsten Don Caruso e. Blue Hors Don Schufro/Bolero (opdr. Marie Findsen).
Oak Hill Ranch har i mange år været succesfulde med varmblodsavl i USA, og de er flere gange blevet kåret til årets avler i USA. En del af deres succes i avlen kan de takke hingsten Don Caruso for, og nu er den røde hingst altså død i en alder af 21 år.
– Don Caruso blev aflivet på grund af komplikationer som følge af hans alder, meddeler Oak Hill Ranch på deres Facebook og fortsætter:
– Han var en af de sødeste hingste, vi har håndtere. Han elskede at blive kløet og få gulerødder, og han havde intet ondt i sig. Hans afkom har ofte draget fordel af dette temperament, og vi vil savne at se ham vise sig frem for sine damer.
Da hingsten var i Danmark før salget til USA blev han redet af Andreas Helgstrand, som dengang arbejde hos Blue Hors. De deltog blandt andet i DRF's 5-års championat. Som 3-års blev hingsten præmiehingst ved Dansk Varmblods Hingstekåring, hvor han opnåede 9 i helhed og fik tildelt sølvmedalje.