Far og datter til DM for første gang

07-08-2021 12:22

Marie Helene Rigård Rohleder

DM hos Absolute Horses er i fuld gang, og her er far Kim Kristensen og datter Clara Roesgaard Kristensen til start ved DM for henholdsvis U18 og senior. Det er Claras første DM, siden hun for blot 4 år siden begyndte at ride

Copyright Ridehesten.com
Fra venstre: Mor Lise Thøgersen, Clara Roesgaard Kristensen og far Kim Kristensen ved DM hos Absolute Horses. Foto: Ridehesten.com/ Marie Rohleder
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er de få sekunders stolthed, når det hele bare lykkes, og du virkelig oplever et sandt sammenspil mellem hesten og dig, som driver mig, fortæller Clara Roesgaard Kristensen på 15 år. Hun starter AGRIA DRF-mesterskab for U18 ryttere ved DM hos Absolute Horses i Sommersted i weekenden.

Clara Roesgaard Kristensen rider på AK’s Cavalina e. Cachas/Chello til U18 mesterskabet, mens hendes far Kim Kristensen er til start på den kårede avlshingst Dimitri Z e. Diarado ved DM for seniorer.

Copyright Ridehesten.com
Clara Roesgaard Kristensen og Cavalina. Foto: Ridehesten.com/ Marie Rohleder

Kim Kristensen er uddannet berider, og familien holder til daglig til på Bækgården.

Selvom Clara er vokset op med mor, Lise Thøgersen, og far, Kim Kristensen, som aktive ryttere, så var det fodbolden, der optog Clara i mange år. Hun begyndte faktisk først at ride for blot 4 år siden.

– Jeg var ret nervøs for at springe, men ponyen Grace gav mig modet og selvtilliden til at komme i gang med ridningen. Nu har jeg droppet fodbolden og drømmer om at blive professionel springrytter, fortæller Clara, som starter sit første DM i år.

Nyheden fortsætter efter annoncen

For blot en måned vandt hun guld på Cavalina ved Nordisk Mesterskab for juniorer, og hun var også med på det guldvindende danske juniorlandshold ved nordisk.

Copyright Ridehesten.com
Clara Kristensen og Cavalina. Foto: Ridehesten.com/ Marie Rohleder

Faren Kim Kristensen er en erfaren herre, hvor det især var tophesten DV-vallakken Albert K e. Heartbeat/Quidam de Revel (Opdr. Søren Knudsen), som bragte han helt til tops med start ved blandt andet EM i 2019 i Rotterdam. Siden Albert K blev solgt i 2019 har Kim Kristensen primært koncentreret sig om, at træne unghestene på Bækgården, men nu er han klar til at starte senior DM på Dimitri Z. Dimitri Z var blandt andet med i finalen ved UVM for 6-års heste på Zangersheide i 2015.

– Det bliver godt at komme i gang igen, og vi skal ud og have nogle gode ture. For Clara handler det om at samle erfaring og få nogle kilometer i benene, siger Kim Kristensen.

Hele familien er med til DM på Absolute Horses, hvor det er mor Lise Thøgersen, som er hestepasser og sørger for det hele bag kulisserne.

Finalerne for U18 og senior rides i morgen.

Følg med i resultaterne HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner