Thomas Bach Jensen
Utrolig flotte præstationer fra de fire dressurpiger ved EM for ponyer i Irland. Alle ligger blandt de 18 bedste, som er finalen søndag, men pga. FEI’s regler går kun tre fra hver nation i kür-finalen. 12 fik placering i dagens PRM, deriblandt de tre danskere Karoline Rohmann (nr. 7), Sandra Aagaard Hyrm (nr.8) og Sara Van Deurs Petersen (nr.11). Nikoline Ulrich blev nummer 18.
Holdleder Rigmor Kristensen fortæller om dagens præstationer: - Harlekin B gik noget af det bedste han kan præstere. Programmet kørte rigtig godt i både trav og galop. Desværre var de ude for et lille uheld i galopprogrammet, hvor noget hegn væltede oppe på springbanen. Det forstyrrede Harlekin, og de mistede en overgang og han kom til at springe i kontra. Jeg vil tro, at de i hvert fald mistede en procent på det, for han var virkelig virkelig godt gående. Blød og let i hånden, og de lavede ingen øvelsesfejl overhovedet.
Sandra Aagaard Hyrm med Der Harlekin B fik 72,439 % og en 8. plads i dagens PRM: - Adriano var også rigtig fin i dag. Han er en ung pony med masser af potentiale, og det blev han også honoreret for. I dag var han specielt god i sine travøvelser, og hans skridt var rigtig flot. I overgangene mangler han lige det fuldstændige overskud, men det skal nok komme.
Karoline Rohmann med Adriano B fik 72,829 % og en 7. plads: - Farbenfroh var også rigtig godt gående. De havde et fint travprogram, og han kom flot igennem mange af sine øvelser eksempelvis volter og traverser. Skridtprogrammet var okay, mens galopprogrammet var klart forbedret i dag. Rigtig gode og klare skridtovergange.
Sara Van Deurs Petersen med Fabenfroh fik i dag 71,707 % og en 11. plads.
- Vejret i dag er solskin og ca. 20 grader. Rigtigt flot ridevejr, og alle ponyerne var godt tilpas med at gå en dag som i dag,” slutter Rigmor.
Nikoline falder udenfor pga. FEI regel
Ifølge FEI’s regler kan hver nation kun have tre ekvipager med i kür-finalen. Det betyder, at Nikoline Ulrich med Dornick-Son, som i går red deres PRM-program til 69,66 %, og samlet ligger nummer 18, ikke kommer med i finalen i morgen. Landstræner Jette Nevermann Torup om hendes ridt i går: - I går (torsdag) gik det lidt hurtigt i travprogrammet for Nikoline, men i dag (fredag) havde de fundet sammen i det rigtige tempo, og programmet flød fint for hende. Desværre indsneg der sig en fejl i hendes øvelse, hvor hun skal lave en parade og træde tilbage. Første del gik rigtig fint, men da hun så skulle trave frem slog ponyen i galop i stedet, og det koster point – det er dyrt. Ellers var det nogle rigtig fine traverser og overgange de fik lavet.
Guld til Tyskland
Guld Semmieke Rothenberger - Deinhard B (GER) 78,34%
Sølv Lisanne Zoutendijk - Champ of Class (NED) 74,98%
Bronze Alexandra Hellings - Der Kleine Lord (GBR) 74,76%
7. plads Karoline Rohmann - Adriano B 72,83%
8. plads Sandra Aagaard Hyrm - Der Harlekin B 72,44%
11. plads Sara Van Deurs Petersen - Farbenfroh 71,71%
18. plads Nikoline Ulrich - Dornick-Son 69,66%
Afvikling og program for alle tre discipliner
Lørdag den 2. august
Søndag den 3. august
Kilde: DRF.