Så vises der føl frem i Syddanmark

29-06-2015 16:52
Avl

Dansk Varmblods sønderjyske region 4 er i næste uge værter for et åben mark-arrangement hos to kendte avlere, der viser føl frem

Copyright Ridehesten.com
Lone Christiansen, Ribe.

Tirsdag den 7. juli kl.18.30 er første stop på ruten ved DV region 4's åben mark-arrangement er på Farupvej 14 pr. Ribe, hvor der aflægges besøg hos dyrlæge Lone Christiansen, der er avleren bag nogle af de dyreste føl nogensinde solgt på Elitefølauktionen, bl.a. Møllegårdens Partout og Møllegårdens Attention (nu Tailormade Attention DVH 1076). I år har Lone føl efter hingstene For Romance, Al Capone, Charmeur og Dimaggio samt en plage efter Attention, Sir Donnerhall I og Apache.

Andet stop er hos Stutteri Majlund på Lundgaardsvej 55 pr. Ribe, hvor der er kommet føl efter Tailormade Temptation, Charmeur, Don Deluxe og First Choice. Stutteri Majlund har avlet mange dressurheste, bla.a. Scarlet Majlund e. Skovens Rafael, som lige er blevet nr. nr. 4 ved championatskvalifikationen i Holsterbro med Silje Bakken.

Alle er velkomne til arrangementet, og der er ingen entre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner