Rikke Larsen
De unge hingste skal ikke alene gå "catwalk" for dommere og publikum, de skal også en tur i fotostudiet. Det er i år 35. gang der afvikles hingstekåring i MCH Messecenter Herning, og alle år har fotograf og udgiver Jørgen Bak Rasmussen fra Wiegaarden Media, der bl.a. udgiver magasinet Ridehesten haft ansvaret for studiefotograferingen ved kåringen.
Nu er fotostudiet sat op, og dermed er Ridehestens fotografer klar til at "skyde" hingstene i fotostudiet. Til at tage studiebillederne bruger fotograferne i øvrigt pivedyr, knitrende poser og høje hvin for at tiltrække sig hingstenes opmærksomhed og dermed få dem til at "smile" - have ørene fremme og se årvågne ud! Har man lyst til at se hingstene "smile" til fotografen, så er studiet opsat i stalden ved Ridehestens stand.
Læs flere nyheder og resultater fra DVs hingstekåring HER.