Skal dyrevelfærdsloven sættes ud af kraft på statens arealer?

06-02-2021 08:26

Dyrevelfærdsloven gælder i dag for alle dyrehold dvs. for dyr, der er "under hegn" for at sørge for, at dyrets behov bliver tilgodeset, uanset hvor dyret går, hvem der ejer dyret, og hvem der ejer arealerne, de går på. Sådan ønsker regeringen ikke det skal være fremover, skriver Hestens Værn

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Dyrevelfærdsloven står i §3: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Miljøministeriet har netop udsendt et lovforslag i høring, hvor det centrale for Hestens Værn er, at ovenstående ikke længere skal gælde for nationalparker på statens arealer.
I dag skal heste, der går ude i mere end 12 timer om vinteren huses, fodres, vandes og passes, dog er der undtagelse for islandske heste, Konik-heste, Przewalski-heste, Exmoor-ponyer og Shetlandsponyer - men disse skal have et kraftigt og tæt hårlag, samt være ved godt huld.

Ingen vinterfodring og ingen dagligt tilsyn
Ifølge forslaget, så skal heste på statens arealer fremover kunne klare sig selv. Der er ikke længere krav om læ, de skal selv finde vand, og de vil ikke blive fodret, når der ikke er mere, de kan æde, for man ønsker netop, at de presser naturen til at ændre sig. Hvis hestene sulter flere måneder gennem vinteren og de tidlige forårsmåneder som følge af mangel på egnet foder, så er det bare en del af "gamet".  Hestene skal  heller ikke længere tilses dagligt – men kun jævnligt - hvilket i øvrigt ikke er nærmere defineret. Det betyder, at heste der fx kommer til skade, får problemer under foling eller lign. ikke vil blive opdaget og aflivet hurtigt, men som konsekvens må lide i længere tid. 
Det foreslås også, der kan dispenseres for reglerne angående behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller tilskadekomne dyr samt regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.
Det vil i korte træk sige, at heste på statens arealer er på Herrens mark. De skal klare sig selv, og gør de ikke det, er der to muligheder; de ’heldige’ vil blive skudt, og de andre vil bare dø.

Nyheden fortsætter efter annoncen

En hest er en hest - også på statens arealer
I "Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste",  i §1 Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på ethvert hestehold, jf. dog stk. 4. som er skærpende. Stk 4. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er mindstekrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste beskriver som titlen angiver MINDSTEKRAV til hold af hest, og i den forudgående rapport om hold af heste, er alle mindstekrav grundigt begrundet. Intet i hestenes behov eller fysiologi er ændret siden da. Derfor mener Hestens Værn ikke, at lovens kan ændres for heste på statens arealer.

Lovforslaget krænker retsfølelse
Vi kan altså ende i en situation, hvor heste på statens arealer har ét regelsæt og heste på den anden side af hegnet til naturparken har et andet. Det betyder retsmæssigt, at Hr Madsen kan få en dom for ikke at vinterfodre sine sultende heste – mens de heste der sulter på statens arealer på den anden side af hegnet gør det helt lovligt, uden nogen giver påbud om fodring og uden konsekvens for deres ejer.  Det er ikke rimeligt for hestene og det krænker folks retsfølelse.
Vi frygter, at det i befolkningen vil give et skred i synet på, hvilke behov det er nødvendigt at opfylde for vores heste, når staten ikke behøver at overholde mindstekrav og når centrale dele af dyrevelfærdsloven sættes ud af kraft for statens arealer.  
For at dæmme op for dette vanvid indsender Hestens Værn høringssvar, som vi forventer, at de ansvarlige politikere vil tage i betragtning inden lovforslaget kan vedtages.

/Hestens Værn

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing