Bachmann topper i Bundgaard Byg

10-05-2025 20:02

Landsstævnet i dressur hos Hovgaard Rideklub har i dag budt på stærkt belagte klasser for pony og hest, herunder første afdeling af Bundgaard Byg Cup-kvalifikationen, der havde landsholdsrytter Daniel Bachmann Andersen som nr. 1 og 2

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den sydfynske rideklub, Hovgaard Rideklub hos familien Rohmann, oplever i denne weekend god tilslutning til deres landsstævne i dressur for hest og pony.

Et af stævnets trækplastre er årets førte kvalifikation i Bundgaard Byg Cup-turneringen, hvor 21 ekvipager i dag har været til start i første afdeling i Intermediaire I. Her satte landsholdsrytter Daniel Bachmann Andersen sig på klassens to første placeringer med to af sine forholdsvis nye, yngre konkurrenceheste.

Med den 8-årige hannoveranerhoppe St. Felice FRH e. Blue Hors St. Schufro/ Fürstenball opnåede han 73,114% og blev klassens nr. 2 kun overgået af sig selv med den 9-årige oldenburgervallak Visconti e. Vivaldi/ Just Perfect med 73,816%. Landsholdsrytterens nærmeste konkurrent blev med markant afstand til resten af feltet Maria Mejlgaard Jensen og den 10-årige hannoveranerhoppe Sushi e. San Amour/ Fürst Heinrich, der opnåede 72,500%. Dagens femte bedste ekvipager er klar til at ride Intermediaire I Kür i morgen søndag kl. 14.15.

Copyright Ridehesten.com
Steffanie Victoria Horsted Dyrlund er de seneste to år blevet danmarksmester på Hovgaard med Magic Manipu. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos ponyrytterne var der i dag i PRM kat. 2 to placeringer til Amaia Hartvig Bruun Severinsen på den 12-årige vallak Fjordglimt Gangdam Style, der opnåede sejre med 68,171%, og Sofie Laursen på den 7-årige vallak Da Vinci Code med 67,968%. I PRM kat. 1 gik sejren ret suverænt til Steffanie Victoria Horsted Dyrlund og den 10-årige hingst Cosmo Callidus NRW med 73,333%.

Mens sejren i Grand Prix U25 gik til Sara Aagaard Hyrm og den 11-årige Atterupgaards Cooper e. Charmeur/ Gribaldi (opdr. Atterupgaard) med 69,535%, var det i Grand Prixen Anna Zibrandtsen, der tog sejren med sin nu 14-årige vallak Quel Filou OLD e. Quaterback/ Stedinger og et resultat på 70,367%.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Anna Zibrandtsen og Quel Filou OLD. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner