Færre Nations Cups i 2020

22-10-2019 07:40

Camilla Tiefensee Schrøder

På grund af OL i Tokyo vil der i næste sæson kun blive afviklet fem stævner i FEI Dressage Nations Cup. Det er tre mindre end i 2019 og betyder bl.a., at der ikke holdes Nations Cup i Uggerhalne næste år

Copyright Ridehesten.com
Finland er en af de værtsnationer fra 2019, der ikke holder Nations Cup-stævne i Dressur næste sæson. Her ses det svenske hold, som vandt i Finland i juli måned. Foto: FEI/Hanna Heinonen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Da der næste år afholdes OL i Tokyo i slutningen af juli, er der foretaget en række justeringer i FEI's kalender for 2020-sæsonen. Mens der i år var otte Nations Cup-stævner i dressur, er antallet i 2020 reduceret til fem. Det skriver Eurodressage.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De fem Nations Cup-stævner i 2020 er følgende:

  • CDIO Wellington, Florida: 11.-15. marts 2020
  • CDIO Compiègne, Frankrig: 14.-17. maj 2020
  • CDIO Aachen, Tyskland: 2. -7. juni 2020
  • CDIO Rotterdam, Holland: 18.-21. juni 2020
  • CDIO Falsterbo, Sverige: 9.-12. juli 2020

De tre stævner, som ikke gentager deres Nations Cup-værtskabet fra 2019, er Uggerhalne, Järvenpää og Hickstead.
CHIO Aachen 2020 er blevet sat til den første uge i juni og kan dermed for flere af de europæiske nationer fungere som det endelige udtagelsesstævne til OL.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner