Thomas Bach Jensen
Når man har med helt unge hingste at gøre, er der risiko for, at fertiliteten hos nogle hingste ikke lever op til standarden. Man har hos Helgstrand Dressage konstateret en for lav drægtighedsprocent hos hopper insemineret med den 3-årige præmiehingst Bronzite e. Bonds/ Dancier/ Weltmeyer, og derfor får hingsten foreløbigt en pause fra reproduktionsarbejdet.
Den 4-årige hingst (præmiehingst i 2024) Select Me e. Secret/ Fantastic/ Desperados er taget ud af avlen.
Tidligere på sæsonen meddelte Helgstrand Dressage, at de meget efterspurgte 5-års hingste, Proud James og V-Power, vil veksle mellem den danske og den tyske station, og derfor blev disse to hingste overført til Tyskland midt i april.
Nu er Proud James e. Jameson RS2/ Johnson/ Variant tilbage på stationen i Vodskov og klar til at betjene hopperne og genoptage sin dressuruddannelse med det mål at kvalificere sig til UVM i dressur i Verden. V-Power e. Viva Gold/ Fidertanz/ Show Star vender tilbage til Danmark om en uge.