Forstå hestens flokadfærd

10-04-2025 06:58

Trine Askjær-Jørgensen

Med en dybere forståelse af hestens naturlige adfærd og ikke mindst flokadfærd har man mulighed for at forbedre trivsel og harmoni hos sine heste. Helle Vestergaard Knudsen giver her indblik i blandt andet vildheste- og tamhesteadfærd, flokstrukturer samt hingste og hoppers roller i flokken

Copyright Ridehesten.com
Foto: Adobe Stock

Helle Knudsen har nærmest viet sit liv til at formidle, hvad hestens adfærd og særligt flokadfærd er. Hun har observeret vilde heste i naturen i utallige timer og har derigennem fået en dyb forståelse for, hvordan heste fungerer som sociale dyr.

– Hvis det var op til mig, burde alle heste- og staldejere med ud at se nogle vilde heste. Det giver et helt andet billede af, hvordan heste er, og hvordan deres naturlige adfærd ser ud, indleder hun.

Man kan lære meget om, hvad der er naturligt for hesten ved at se, hvordan vildheste lever deres liv, og den viden kan ifølge Helle bruges til at skabe trivsel for vores tamheste.

Vilde heste vs. tamheste
Vilde heste og tamheste kan ikke sammenlignes direkte, mener Helle. Der er ligheder, men også væsentlige forskelle. Med vilde heste mener hun heste, der ikke er tamme, som står for deres egen reproduktion og lever med minimal påvirkning af mennesker og miljø.

– Hos sådanne heste er der masser af naturlig adfærd at observere. Det er heste, der ved rigtig meget om, hvordan det er at være hest, forklarer hun og fortsætter: – Tamheste har det, jeg kalder tamhesteadfærd. De har også al den naturlige adfærd, for de er stadig heste, men vores tamheste er maksimalt påvirkede af menneskerne og miljøet omkring dem.

Hun mener derfor, at tamheste har to typer af adfærd, men at den naturlige adfærd enten kan være undertrykt pga. vores valg for hestene, eller der kan være for meget af den som en indikator på stress.

– Nogle gange skal vi tænke over, hvad det er for en erfaring, vi har med heste; tamhesteadfærd eller naturlig adfærd? Hvis vi har rigtig mange års erfaring med tamheste, som faktisk opfører sig unormalt, er det ikke nødvendigvis god og brugbar erfaring, siger Helle og fortsætter: – Vi behøver ikke at have heste, hvis adfærd afviger meget fra det naturlige. Vi kan skabe rammer, der kan fordre deres naturlige adfærd og gøre, at de generelt har et lavere niveau af stress og mere trivsel...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten april 2025 s. 166-172. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Annika Knudsen Lorentsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen