Merete Haahr
Når vi har med heste at gøre, er vi ifølge dyreværnsloven forpligtiget til at beskytte hestene mod sult og tørst, men vi skal også sørge for at beskytte dem mod smerte og sygdom.
– Heste er levende væsner, som skal behandles forsvarligt, og vi skal passe godt på dem. Det er vores ansvar at forhindre smerte og unødige lidelser, fortæller Casper Lindegaard, som er professor ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket og arbejde meget med vurdering og behandling af smerter hos heste.
– Når vi har med heste at gøre, er vi nogle gange tvunget til at gøre noget, der gør ondt. Vi har dog nogle værktøjer, som kan beskytte hestene mod smerte, og det skal vi gøre brug af, fortsætter han.
Viden om smerter er en forudsætning for at kunne vurdere, om hesten har ondt, mener Casper Lindegaard.
Hvorfor smerter?
– Smerte er nødvendigt, og det motiverer os til at trække os tilbage fra skadelige situationer. Smerter beskytter et skadet område, indtil det heler op, og det hjælper os til at undgå lignende oplevelser fremover, fortæller Casper Lindegaard.
De mennesker og dyr, der ikke kan mærke smerte, overlever sjældent ret længe. De fleste smerter forsvinder igen, når det skadede væv er helet, men nogle gange fortsætter smerten uden årsag.
Hvad sker der i kroppen?
Nerver, der registrerer vævsskader, kaldes smertereceptorer. De reagerer på tryk, træk, kulde og varme, og de sidder i næsten alt væv. De sender et signal med information om en skade til rygmarven og videre til hjernen. Fra rygmarven kobles smerten videre til flere steder på kroppen. Det hele sker på mikrosekunder, og til at begynde med er det ikke noget, vi er bevidste om. Først når signalet når til hjernen, får vi en opfattelse af, at det gør ondt, og hvor smerten kommer fra.
Læs mere i februarnummeret af magasinet Ridehesten, hvor vi bringer et minitema om heste og smerte.