For os er det naturligt at hjælpe

05-07-2025 06:33

I Dansk Varmblods region 7 har vi i Dybvad i Vendsyssel besøgt Chanette Riis Jensen og Jens Katholm Christensen, der er nyetablerede avlere, som har fået deres første føl i år. De er foreningsmennesker, der gerne løfter i flok

Copyright Ridehesten.com
Chanette Riis Jensen, Jens Katholm Christensen og hans datter Emilie flankeres her af hopperne Baunehøjens Florica og Zilu KJ. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Med kort afstand til Skæve Rideklub har Chanette Riis Jensen og Jens Katholm Christensen fundet sig til rette på en hyggelig, ældre landejendom udenfor byen Dybvad. Chanette har haft sin gang i Skæve Rideklub, siden hun var ni år gammel, og da hun under Corona-pandemien traf Jens, og de flyttede sammen i den sydlige del af Nordjylland, var hun ikke sen til at introducere Jens og hans datter Emilie for den rideklub, hun altid har haft et tilhørsforhold til.

Det er folk fra Skæve Rideklub, der har fundet den ejendom, som Chanette og Jens nu er flyttet ind på. Emilie er blevet mere end dus med heste, og hun og Chanette kommer dagligt i rideklubben, hvor Chanette har to heste og Emilie to ponyer.

 

En ny mulighed opstod

Ved årsskiftet døde Jens’ morbror, og da boet skulle opgøres, meldte Jens sig til at forvalte besætningen af heste. Dermed stod Chanette og Jens pludselig som indehavere af yderligere otte heste og blandt dem tre hopper, hvoraf en var drægtig.

– Vi solgte tre af hestene med det samme, og lige nu rider Chanette to vallakker, som på sigt også skal sælges, fortæller Jens.

På årets sidste aprildag skete det så, at Chanette og Jens fik deres første varmblodsføl. Den 10-årige Blue Hors St. Schufro-datter Zilla fik et brunt hingsteføl efter Viva Vegas, og selvom Chanette havde drømt om et...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner