Nina Marie Villadsen
Derbyet indeholder både springning og dressur, men særligt det tyske dressurderby, som finder sted på søndag den 5. juni, tiltrækker sig megen opmærksomhed. Dressurderbyet har hidtil været forbeholdt tyske ekvipager, men er som noget nyt i år også åbent for ekvipager fra andre nationer. Ekvipagerne kvalificerer sig til dressurderbyet i en Grand Prix-klasse i dag, den 2. juni, og i selve derby-klassen rides først på egen hest og dernæst samme program på en af de andre deltageres heste (ved lodtrækning). Det er netop hestebyttet der gør det tyske dressurderby til noget særligt, da gennemridningen af et (afkortet) Grand Prix-program på en, for rytteren, ukendt hest stiller store krav til rytterens omstillingsevner. De danske deltagere: Springning: Lars Bak Andersen på Coulthard Ulrik Clemmensen på Confidence Mathilda Karlsson på Candy 665 og Queens Darling Søren Pedersen på ? Samina Hayat på Bonaire, Heslegård’s Lucky Boy og Mad Max A.W. Dressur: Martin Christensen på Anatol Andreas Helgstrand på Marron Bo Høstrup på Cajo Anne van Olst på Exquis Taikoen og Netto Du kan læse mere om derbyet i Hamburg via linket til højre.