Nina Marie Villadsen
I dag klokken 14.00 går starten til finalen i Longines FEI World Cup i springning i Lyon, Frankrig. Finalen afvikles over to runder, og anden runde er sat til at starte klokken 15.55.
Der er desværre inden danskere med, men der er al mulig grund til at følge den spændende finale, hvor flere af verdens absolut bedste heste og ryttere kæmper om den prestigefyldte titel. Med andre ord vil der blive satser og redet 110%.
Der er allerede afviklet to indledende runder af finalen i Lyon de seneste dage, og i den indledende klasse blev det til schweizisk sejr til Pius Schwizer på den 10-årige SF-vallak Quidam de Vivier. Franske Patrice Delaveau blev toer på Lacrimoso HDC foran den tyske World Cup-veteran Ludger Beerbaum med Chaman.
Anden afdeling af amerikanske Kent Farrington på Voyeur, mens schweiziske Steve Guerdat på Nino des Buissonnets snuppede andenpladsen foran amerikanske Elizabeth Madden på Simon på tredjepladsen.
I går måtte det franske World Cup-håb, Patrice Delaveau på Lacrimoso HDC, desværre offentliggøre, at han måtte trække sig fra finalen, da hans hest havde fået et mindre hovproblem.
Følg den spændende finale fra klokken 14.00 og se, hvem det løber med titlen som World Cup-vinder i springning 2014. Finalen vises live på FEI TV.