Nanna tager tredjepladsen ved World Cup i Lyon

28-10-2021 11:09

Christine Krogh Frausing
Skribent

Nanna Skodborg Merrald tager tredjepladsen i den forkortede Grand Prix ved World Cup i Frankrig med imponerende 75,342%. Cathrine Dufour tager 6. pladsen med flotte 73,895%

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Både Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Dufour red som bekendt World Cup i Herning i sidste weekend, dog på to andre heste. Nu er de til start igen, hvor Nanna har taget Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi/Donnerschlag (opdr. Atterupgaard) med og Cathrine har taget den 9-årige Vamos Amigos e. Vitalis/ Blue Hors Hotline med. 

Nanna og Atterupgaard Orthilia tager tredjepladsen i World Cup i Lyon. Parret dansede sig til 75,342%, og lagde sig ind som fører af klassen, og holdt også føringen længe, men desværre blev de slået lige før målstregen.

– Jeg synes vi havde en mega fed tur. Vi fik det hele til at spille, og lavede ingen store fejl, jeg er så tilfreds, fortæller Nanna Merrald lettet, da vi fanger hende på telefonen.

Det ville være så vildt hvis vi kan holde en top 3 placering imorgen [Nanna Skodborg Merrald]

Cathrine Dufour, der med Atterupgaards Cassidy vand World Cuppen i Herning, tog en flot 6. plads med World Cup debutanten Vamos Amigos, med imponerende 73,895%.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Vamos Amigos. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver Isabell Werth og Weihegold Old e. Blue Hors Don Schufro/ Sandro Hit der løber med sejren. De red til hele 78,421%, imens andepladsen besættes af tyske Frederic Wandres og Duke of Britain FRH e. Dimaggio/ Rubinstein, der blev belønnet med 75,947%. 

Grand Prix kür i morgen

I morgen skal rytterne ride deres Grand Prix kür, i klassen der starter kl. 16. Her skal rytterne ride deres program som de selv har designet, og her bliver det spændene at se, om pigerne kan snige sig op over de magiske 80%, ligesom de gjorde i Herning. 

– Det ville være så vildt hvis vi kan holde en top 3 placering imorgen, så det er bestemt målet. Det er en super fed arena og totalt fed atmosfære, så vi klager ikke, runder Nanna af.

Resultatet for klassen kan ses her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner