Så er EM-holdene til Ermelo klar

28-07-2009 08:35

Britt Carlsen

I begyndelsen af august skal junior- og ungrytterne kæmpe om medaljer ved EM i dressur i hollandske Ermelo, nu er holdene sat og reserverne fundet
Copyright Ridehesten.com
Fra indmarchen i Portugal sidste år, hvor både de danske junior- og ungryttere vandt EM bronze for hold.

Sidste år vandt de danske junior- og ungryttere bronzemedaljer ved EM i Portugal. Som det er tilfældet med vores seniorhold, så er det i disse aldersklasser også Tyskland og Holland, som danskerne kæmper mod, når medaljerne skal fordeles. - Det har på nuværende tidspunkt allerede været en lang sæson. Vi startede tidligt med observation til ECCO cup i Sundeved i februar måned, påskens første internationale stævne i Østrig, derefter skiftevis stævne i ind- og udland, kun afbrudt af træningssamlinger i Middelfart og nu senest på Broholm. Det har været hårdt på mange måder. Sæsonen har været presset. For nogen ikke bare med eksamener, der skulle overståes, men også med mange stævner og for første gang i mange år med et DM midt i det hele. Stort set er det forløbet godt og uden for mange problemer. Nu står vi foran en af de største konkurrencemæssige udfordringer - nemlig det forestående EM. Forventningerne er høje, ikke mindst efter sidste års succes, men også efter de flotte præstationer ved dette års NM - målet er medaljer, understeger Holdleder Hans-Christian Matthiesen. Så blev det endeligt officielt - landsholdene til EM i Ermelo, Holland. Junior: Simone Ahlers Pedersen Marie Louise Larsen Cecilie S. Madsen Cathrine Dufour reserve: Nanna S. Merrald Young Rider: Camilla Orloff Anne Kathrine Elkjær-Holm Carina Nevermann Torup Anna Kasprzak reserve: Camilla Ploug Larsen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner