Thomas Bach Jensen
Turneringen er for pony (kat. I + II)-, junior- og ungryttere samt U25, og kvalificeret til finalerne er de ryttere, der har opnået flest point efter de 3 eller 4 kvalifikationsrunder året igennem. Finalerne afvikles lørdag den 11. og søndag den 12. december 2010. ECCO Cup – for talentudviklingens skyld Formålet med ECCO Cup er at fremme den danske dressurelite inden for dressursporten, så ekvipagerne kan dygtiggøre sig mod internationalt niveau. ECCO Cup’en strækker sig fra kat. II-ponyer til U25 Grand Prix, hvilket skal sikre en rød tråd i de unge talenters karriere. Med en præmiesum på over 150.000 kr. er ECCO Cup Danmarks største ridesportsturnering. Efter finalestævnet kan de bedste rytteres finaleridt opleves på Dansk Ride Forbunds web-tv.