Fantastiske danske runder i Barbizon

02-10-2010 22:37

Maria Schacht

Tia-Maria Kjærsfeldt og Stephanie Jørgensen er med helt fremme ved World Cup kvallifikationsstævnet for children i Barbizon i Frankrig
Copyright Ridehesten.com
Tia-Maria og Forever Mak i lørdagens Grand Prix Pikeur. (Foto: Privat)

Over hele verden afholdes der i år 40 kvalifikationsstævner hvor der rides om 16 pladser i World Cup finalen for children (12-14 år på hest) der afholdes i December. I de 36 stævner World Wide der indtil nu har været afholdt er der KUN 4 ryttere der har formået at ride fejfrit i de 4 kvalifiklationsrunder der rides ved hvert stævne på identiske baner. I Barbizon i Frankrig repræsenterer Tia-Maria Kjærsfeldt på Forever Mak og Stephanie Jørgensen på Abigal Danmark, i det store Internationale CSI World Cup kvalifikationsstævne hvor der deltager ryttere fra det meste af Europa. Efter lørdagens 2 runder ligger begge danske ryttere med fremme om kampen om de 2-3 finale pladser. Tia-Maria ligger efter 2 nulrunder på en 9. plads og Stephanie ligger ligeledes med 2 nulrunder på en 11. plads inden Søndagens Grand Prix, der også består af 2 runder. Den sammenlagte tid fra lørdagens og søndagens Grand Prix bliver lagt sammen og er afgørende for den endelige placering. Efter lørdagens første runde var der 19 ryttere med 0 fejl men efter lørdagens anden runde (Grand Prixen) var dette reduceret til kun 11 ryttere og da der på verdensplan kun er 4 ryttere der har redet alle runder i et kvalifikationsstævne uden fejl, har Tia-Maria og hendes træner Jesper Lund Kristensen besluttet at "gå efter" 4 nulrunder, i stedet for at satse på en hurtig tid. FEI forventer, at alle med 4 nulrunder ved stævnet i Barbizon, samt måske den hurtigste med sammenlagt 4 fejl, vil kvalificere sig til World Champion Finalen i december. Tia-Maria på Forever Mak blev desuden i Warm Up runden fredag en flot nr. 5 på Forever Mak der nu har gået 3 nulrunder i træk ved stævnet i Frankrig.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner