Rytter lægger sag an efter ulykke

11-05-2009 12:56

Grethe Næsby

Ureglementeret kørsel af en motorcyklist fik fatale konsekvenser for en rytter, han mødte på sin vej. Hun lægger nu sag an

46-årige Shelley Brown blev lam fra brystet og ned efter rideulykken, hvor en motorcykel skræmte hendes hest. Hun kæmper nu for en kompensation på over 300.000£. Ved ulykken bukkede hesten og forsøgte at springe over et hegn, men faldt i stedet. Motorcyklisten, Ian Surry var ikke forsikret, men rytteren mener, at han bærer skylden for ulykken. Samtidig lægger Shelley Brown sag an mod det engelske Motor Insurers' Bureau, som i visse tilfælde yder bistand til ikke-forsikrede bilister. Ved ulykken kom Shelley Brown ridende sammen med en bekendt ad en ensporet vej, og da motorcyklen nærmede sig med høj fart, gav de tegn til ham om at sætte farten ned. Motorcyklisten valge dog ikke at følge rytternes tegn, men fortsatte den høje fart forbi hestene og drejede lige foran dem ind på en parkeringsplads. Shelley Browns hest, Tommy, blev skræmt, bukkede og faldt - med katastrofale konsekvenser for rytteren. Hun sagsøger nu Ian Surry for uagtsomhed samt manglende evner til at administrere sit motorkøretøj ved ikke at holde en fornuftig fart, tage farten af eller stoppe for at undgå ulykken. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner