Rytter & hest bind 2 kan købes i onlineshoppen

12-04-2010 09:05

Maja Golles

“Den klassiske grunduddannelse af Rytter & Hest, bind 2” bygger videre på bind 1 og er en uundværlig hjælp til rytteren, der ønsker at videreuddanne både sig selv og hesten
Copyright Ridehesten.com
Bogen er udgivet af Mediehuset Wiegaarden Den er en oversættelse af den tyske rideteoribog: Richtlinien für Reiten und Fahren Bogen er oversat af Jytte Lemkow Prisen er 299,- + 38 kr. i porto

Bind 1 præsenterede de almindelige grundprincipper, som er gældende for uddannelsen af en ridehest. Særligt den dressurmæssige grunduddannelse var det centrale både i hestens og rytterens uddannelse. Nu er det tid til at videreuddanne sig, specialisere sig og bygge flere og sværere øvelser på samt at tænke konkurrencen lidt mere ind i hestens arbejde. Bind 2 tager således rytter og hest et par skridt videre i uddannelsen. Bogen henvender sig til alle ryttere, hvor et grundlæggende uddannelsesniveau er etableret, og hvor man ønsker at videreudvikle sig selv og hesten. Bogen er delt op i tre store afdelinger: dressur, springning og military, og for hver af sportsgrenene præsenteres en udførlig plan for videreuddannelse af hesten. Med udgangspunkt i uddannelsesskalæn, og dermed også i den klassiske uddannelse af hesten, er dens velbefindende og sundhed i fokus gennem hele bogen. Målet med uddannelsen er at skabe harmoni mellem rytter og hest. Bogen er oversat og redigeret af den kendte internationale dressurdommer Jytte Lemkow, og danske fagfolk er taget med på råd, af hensyn til at tilpasse bogen danske forhold. Bogen er rigt illustreret med både tegninger og fotos, nogle fotos illustrerer øvelser mv. mens andre er indsat for at løfte bogens layout. ”Den klassiske grunduddannelse af Rytter & Hest, bind 2” tilbyder læseren en omfattende teoretisk viden, og giver en mængde værdifulde uddannelsestip samt information om de mest almindeligt opståede fejl, og hvordan de rettes.

Køb bogen i vores onlineshop!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner