Rullende rideudstyrsforretning

19-10-2007 14:56

Maja Golles

HKM Sports Equipment har valgt at servicere deres kunder – rideudstyrsforretningerne – med et rullende sortimensudvalg. I en stor lastvogn indrettet som rideudstyrsbutik kommer de i disse dage ud til kunder rundt om i Danmark.

HKM Sports Equipment er i øjeblikket på turné rundt i Danmark. En kæmpe lastvogn, hvor siderne kan slås ud i parkeret tilstand, fungerer som fremvisningsplatform for rideudstyrsbutikker. Uwe Schrader, der står bag fortæller: - Vi kommer rundt i landet og inviterer rideudstyrsbutikker inden for. Her kan de føle på varerne, frem for blot at se dem i et katalog. Uwe fortæller, at rideudstyrsbutikkerne har taget godt imod det nye tiltag, som vognen er – ideen er først startet op i år. Også på Spoga har man haft vogn af sted, og HKM Sports Equipment har i deres rullende femvisningslokale besøgt adskillige lande i Europa. Indtil i morgen befinder lastbilen sig i Hobro, hvorefter Christiansfeld, Kruså, Fyn og Køge vil blive besøgt inden for de næste 10 dage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner