Rubinho solgt til Tyskland

10-12-2012 11:44
Den unge danske dressurhest Rubinho, der har haft succes med Carina Reslow Krüth, er solgt til en international dressurstald i Tyskland
Copyright Ridehesten.com
Carina Reslow Krüth og Robinho (Foto: Ridehesten.com).

Den 5-årige DV-vallak Rubinho e. Blue Hors Romanov / Blue Hors Don Schufro / Lavallo (opdr. Jytte Strangholt og Kurt Nørskov) er solgt til Tyskland. Hesten er uddannet hos CK Dressage v/ berider Carina Reslow Krüth, og ekvipagen har haft stor succes på dressurbanerne det seneste år i championater og unghesteklasser. Særligt i Scandinavian Open dressurchampionat for 5-års heste ved Falsterbo Horse Show i juli måned i år strålede Robinho og Carina Reslow Krüth ved at indtage tredjepladsen foran de danske UVM-ekvipager. Carina fortæller, at det har været en stor fornøjelse at arbejde med Robinho og avlerparret, der har ejet hesten frem til salget. Robinhos fremtid ligger foreløbigt i hænderne på den finske Grand Prix-rytter Henri Ruoste og hestens nye ejer, den internationale hestehandler Jochen Arl. Henri Ruoste har redet adskillige DV-heste både ved UVM i Verden og i højere FEI-klasser. Han fortæller Ridehesten.com, at han har store forventninger til staldens sidst ankomne danske hest, Robinho.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner