Neergaard i top med Dimitri Z

10-11-2023 17:48

Martin Dinesen Neergaard og avlshingsten Dimitri Z tog i dag en topplacering i den 2-stjernede 145 cm-klasse til det internationale stævne i Riesenbeck, Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard og Dimitri Z her i 2018. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend er flere danske ryttere til start ved det internationale stævne i Riesenbeck i Tyskland. På startlisterne i de 2-stjernede klasser er Martin Neergaard DinesenGabrielle Strigel  og Søren Pedersen, mens Gabrielle Strigel også starter i CSI1* og CSIYH1*. 

I dag lykkedes det Martin Dinesen Neergaard at ride en flot placering hjem i den 2-stjernede 145 cm-klasse. Sammen med Dimitri Z e. Diarado/ Carthago (M. van der Bruggen) lykkedes det ham at ride sig fejlfrit igennem banen med en hurtig tid på 59,80 sekunder. Det sikrede dem en tredjeplads i klassen med 39 startende ryttere.

Klassen blev vundet af den tyske rytter Philipp Schulze Topphoff, der red sig fejlfrit igennem banen med Vivantas e. Vivant van de Heffinck/ Balou du Rouet og opnåede tiden 57,52 sekunder.

Copyright Ridehesten.com
Martin Neergard Dinesen og Kalista. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I samme klasse red Martin Dinesen Neergaard også hoppen Kalista e. F-One USA/ Carthago, som han desværre fik fire fejl på. De to topspringende heste, Dimitri Z og Kalista, som Neergaard var til start på, har mere end rytteren til fælles. De er nemlig halvsøskende, idet de begge er trukket på den legendariske hoppe Larthargo e. Carthago/ Caletto I, der selv har gået med i den internationale topsport. Den 14-årige hingst Dimitri Z fungerer også i avlen og har ligeledes avlet heste, der nu går på internationalt niveau. 

Klassens resultat. 

Stævnets start- og resultatlister. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner