Royal Olymp pensioneret

13-12-2012 15:59
Den 15-årige oldenburgerhingst Royal Olymp er blevet pensioneret fra sporten efter en skade
Copyright Ridehesten.com
Royal Olymp. (Foto: Ridehesten.com)

Den kårede oldenburgerhingst Royal Olymp e. Rohdiamant/Florestan er blevet pensioneret fra sporten og vil fremover fungere som avlshingst hos Stutteri ML i Norge, der også ejer hingsten. Hingstens karriere startede i år 2000, hvor han under Johannes Westendarp og med navnet Roubeni M vandt bronze ved bundeschampionatet i 2000. Han blev derefter solgt på eliteauktionen i Vechta til Ira Denkhaus fra Gestut Kempke Hof for 260.000 euro, hvor han med Ronald Luders i sadlen deltog i bundeschampionatet i Warendorf i både 2002 og 2003. I 2006 pådrog hingsten sig en alvorlig skade i den daglige træning, som satte en stopper for dens fortsatte karriere. Denkhaus pensionerede hingsten, som i stedet blev helliget rollen som avlshingst. Han blev senere solgt til norske Cato Strand og Stutteri ML, og han blev avlsgodkendt af Norsk Varmblod i 2009. Efter en lang restitutionsperiode gjorde Royal Olymp comeback som ridehest under norske Siv Morberg i 2011 og de har konkurreret på Grand Prix-niveau i 2012. Desværre pådrog hingsten sig endnu en alvorlig skade og ejerne er blevet enige om definitivt at pensionere ham fra sporten. Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner