Daily Mirror pensioneret i Basel

19-01-2023 06:25

Mille Albinus Hjermitslev

Benjamin Werndl red søndag i Basel sit sidste program på den smukke vallak Daily Mirror 9

Copyright Ridehesten.com
Daily Mirror 9 og Benjamin Werndl ved World Cup i Herning 2018. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Benjamin Werndl har redet sit sidste program på Daily Mirror e. Damon Hill/ Florestan I ejet af Flora Keller. Den gik sin sidste klasse i World Cup kür i Basel søndag morgen den 15. januar 2023 og vil blive pensioneret fra sporten. Daily Mirror er en 19-årig westfalsk vallak avlet af Kellermann og Platte.

Daily Mirror kom først i søgelyset som 2,5-år, da den blev præsenteret og accepteret ved westfalerhingstekåring i 2006. Fokus blev dog på en sportslig karriere. Han har tidligere været redet af blandt andet Saskia Lieben-Seutter og Holga Finken, hvor han gik sine første Grand Prix'er i 2015. I 2017 havde Daily Mirror debut med Benjamin Werndl efter en to-årig stævnepause. Deres første internationale stævne blev ved CDI Lamprechtshausen i Østrig.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Daily Mirror blev Benjamins første senior Grand Prix-hest. Sammen med ham blev han udtaget til den tyske A-trup, opnåede sin første 80% kür-score i november 2018 og red sin første World Cup-finale i 2019 i Göteborg. Her blev ekvipagen nummer 12 i kür. Benjamin og Daily Mirror blev i 2021 anden reserve for det tyske OL-hold i Tokyo. Fra 2017 til 2023 deltog de ved en række højtprofilerede CDI'er, herunder Aachen, Neumünster, Den Bosch, Hagen, München, Stuttgart og andre.

Daily Mirrors afsluttede sin sportskarriere med en 83,995% i küren i Basel og sluttede dermed på toppen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner