Verdens næste guldhistorier skal skrives

03-03-2026 19:41

Sidste år hed de tre guldvindere i Verden Proud James, Red Viper og Quinn G. Om godt fem måneder skal slaget stå igen, når FEI/WBFSH's verdensmesterskaber for unge dressur afvikles i tyske Verden for 19. gang i dagene 5.-9. august

Copyright Ridehesten.com
Proud James og Mette Sejbjerg Jensen på vej mod sejr i finalen for 5-års sidste år i Verden. Foto: Stefan Lafrentz
Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangørerne i Verden fortæller i en pressemeddelelse, at der i 2026 igen vil være fuld fokus på UVM i Verden, hvor mesterskaberne vil blive afholdt på hovedstadion, Horse24 Arena. 

Mandag åbnes stævnet med Hannoveranerforbundets Herwart von der Decken-hoppeskue, og fra onsdag indtager UVM-klasserne stadion. Sideløbende afvikles Hannoveranerforbundets kvalifikationsklasser for 3- og 4-års heste til  Bundeschampionatet i forbundets championater for hopper, vallakker og hingste på Co-Lo Trans Arena nær hovedarenaen.

Sidste år scorede KWPN-hingsten Proud James e. Jameson RS2/ Johnson (opdr. Yolien van Maasacker)hele 90,60 point og vandt guld i finalen for 5-års heste under Mette Sejbjerg Martinez (tidl. Jensen), der også besatte bronzepladsen med DV-hingsten Straight Horse Leonardo e. Lord Europe/ De Niro (opdr. Straight Horse ApS).

Nyheden fortsætter efter annoncen

I finalen for 6-års kunne  KWPN-hingsten Red Viper e. Romanov/ Sir Sinclair (opdr. C. Kerbert) indløse sin anden UVM-vindertitel og dette med en score på 90,40 i Dinja van Lieres kyndige hænder.

Også i finalen for 7-års kom vinderens score op over de 90%, mens den tekniske score var på over 73%. Det var selvfølgelig Quinn G. e. Quaterhit/ Fassbinder (opdr. Helene Geervliet), som dermed skrev sig ind i historiebøgerne som den tredje hest til at vinde guld i alle tre aldersklasser – og med Sezuan og Fiontini som forgængerne er der alle om tre danske heste. I modsætning til sine forgængere er Quinn G.'s tre verdensmestertitler vundet med to forskellige ryttere, først danske Betina Jæger Jensen og de seneste to gange med britiske Fiona Bigwood.

Salg af billetter til UVM i dressur i Verden.

Stævnets hjemmeside.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen