Rømø Beach Jump stopper

21-01-2024 10:04

Trine Askjær-Jørgensen

Gennem flere år har en styregruppe arrangeret Tinglev Rideklubs helt særlige oplevelses-ridestævne "Rømø Beach Jump" på Lakolk strand på Rømø. Nu er det desværre slut

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er med blødende hjerte, at styregruppen bag det populære ridestævne i de fantastiske omgivelser på Lakolk strand på Rømø stopper og lader Rømø Beach Jump  (RBJ) gå over i historien.

Baggrunden er, at Tinglev Rideklubs bestyrelse har besluttet, at de ikke kommer til at afholde RBJ, hvis ikke styregruppen for RBJ, tager det fulde ansvar for gennemførelse af stævnet. Klubben står gerne til rådighed som hjælpere på stævnedagene, hvor der er tid.

På baggrund af ovennævnte beslutning – og fordi den erfarne styregruppes medlemmer ikke længere har den store tilknytning eller deres daglige gang i Tinglev Rideklub, ligesom flere er flyttet langt væk – så siger styregruppen et: – Stort 1000 tak! for den store opbakning vi har oplevet i de sidste mange år fra ryttere, officials, hjælpere, det lokale erhvervsliv, Skov og Naturstyrelsen, udstillere og ikke mindst vores sponsorer – uden sponsorer intet stævne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Styregruppens Finn Märcher og forhenværende mange årigt medlem af TRK's bestyrelse har været med helt fra de første forsøg, hvor medlemmer kørte forhindringer ud på stranden og lavede prøvespringning i overværelse af officials for at undersøge, om denne "skæve" idé kunne bære til at lave et springstævne på "Danmarks største ridebane".

En rørt Finn udtaler: – Vi er stolte over at have været med til at skabe et oplevelsesridestævne, der i den grad har vist sig at blive populært. Så populært, at RBJ flere gange fik lagt DRF's stævnesystem helt ned, når tilmeldingen til stævnet åbnede. De første år var svære både, fordi alt materiale skal medbringes og fjernes igen, og økonomisk var de to første år ikke gode. TRK's daværende bestyrelse udtalte, at hvis ikke RBJ gav overskud år tre, så skulle vi stoppe. Overskuddet i år tre blev så stort, at det dækkede underskuddene i år et og to, og så udviklede vi, så stævnet første varede én, så to og så tre dage, og vi fik ponyer og dressur med.

Finn runder af med et lille smil: – Shu Bi Dua synger, at "alting har en ende", og det har Rømø Beach Jump også.

Copyright Ridehesten.com
Styregruppen, som gennem flere år har arrangeret Tinglev Rideklubs fantastiske oplevelsesrridestævne "Rømø Beach Jump" på Lakolk strand på Rømø. Foto: Privat

/Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner