Fald i international dressur

04-01-2018 10:05

For første gang i ni år er antallet af startende ekvipager på internationalt Grand Prix-niveau faldet markant. Det viser nyligt offentliggjort materiale

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Antallet af heste og ryttere, der konkurrerer på internationalt Grand Prix-niveau er faldet markant i løbet af det sidste år, skriver det amerikanske hestemagasin Dressage-news.com.

Verdensranglisten, der tirsdag blev offentliggjort af FEI, viser det første fald i antallet af startende ekvipager på Grand Prix niveau i mindst 9 år.

Der er tale om et fald på hele 14 % i forhold til sidste år. Ved udgangen af 2017 var antallet af startende ekvipager på Grand Prix-niveau 701 ekvipager sammenlignet med 816 ekvipager ved udgangen af 2016.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ifølge uofficielle beregninger foretaget af Dressage-news.com har Holland oplevet det største fald med 19,6% i forhold til de ti bedste nationer med mindst 30 ekvipager på Grand Prix-niveau. Spanien er lige efter med 18,1% mindre end sidste år, mens Sverige faldt 17,9%, Tyskland 16,4 %, USA 11,2 % og Australien med 10,2 %.

Modsat er Rusland steget med 7,6 %, Frankrig med 5,8 % og Storbritannien med 2,2%.

En forklaring kan ifølge Dressage-news skyldes højere priser på dressurheste og en eskalering i stævneomkostninger.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner