Romanov og Rudolf i forrygende opvisning

15-02-2009 17:32
Blue Hors Romanov tog sig overordentligt godt ud i eftermiddagens hingsteshow i Vechta, hvor flere hingste fra Stutteri Blue Hors blev fremvist sammen med hingstene fra Kathmann og Vorwerk. Den danske landsholdstræner Rodolf Zeilinger fremviste Romanov, hvilket skabte stor opmærksomhed

Det gav et sus igennem hallen, da Blue Hors Romanov gjorde sin entré for at afslutte eftermiddagens tyske hingsteshow i Vechta, og det tog lidt tid før publikum havde spottet, hvem den elegante rytter på Romanov i virkeligheden var. Ingen ringere end tyske Rudolf Zeilinger, der i mange år har trænet Blue Hors' topheste med Andreas Helgstrand på ryggen. Idag viste flere af Blue Hors hingstene sig særdeles godt under berider Maria Andersen i Vechta, mens en skadet Sune Hansen måtte holde sig i ro. Blue Hors Zack og Blue Hors Leredo lod sig bestemt ikke overblænde af de tyskejede hingste, og som hingsterytter levede talentfulde Maria i høj grad også op til den tyske standard. Hun red som altid med overblik og overskud. Dagens højdepunkt sørgede Rudolf Zeilinger og Blue Hors Romanov for med deres imponerende afslutningsnummer.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner