Oldenburgerhingsten Rubin Royal død

12-05-2023 18:38

Helbroderen til bl.a. Blue Hors (Glock's) Romanov og Blue Hors Rockefeller, stempelhingsten Rubin Royal, er død i en alder af 27 år

Copyright Ridehesten.com
Den succesfulde avler Harli Seifert med sit opdræt Rubin Royal OLD og stutterichef Wolfgang Stagge ved tøjlen. Foto: Equitaris.de / Tanja Becker
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressurpferde Leistungszentrum Lodbergen har i eftermiddag annonceret, at Rubin Royal OLD e. Rohdiamant/ Grundstein II er død i an alder af 27 år. Dressurcentret Lodbergen blev etableret i 2008 og blev grundlagt på Harli Seiferts hingstekollekstation, som hun lukkede, da hun lod sig pensionere. Netop Rubin Royal OLD var en af nøglehingstene på det nye dressurcenter.

Harli Seifert er opdrætter og ejer af Rubin Royal og mange af hans mange succesfulde familiemedlemmer. Rubin Royal selv var præmiehingst i Oldenburg, to års senere Hauptprämesieger og inden han blev pensioneret fra sporten, opnåede han adskillige sejre og placeringer i Grand Prix-dressur under Hendrik Lochthowe.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I avlen har han markeret sig som en betydelig dressurhesteproducent, og i 2017 og 2018 rangerede han som nr. 3 på WBFSH's verdensrangliste over dressurfaderhingste, hvis afkom har indtjent flest point i sporten. Blandt de mest succesfulde afkom efter Rubin Royal er Jan-Dirk Gießelmanns Real Dancer FRH, Dorothee Schneiders Fohlenhof's Rock'n Rose, Laura Tomlinsons Rosalie B, Anabel Balkenhols Rockefeller's Cinderella og Lara Griffiths Rubin Al Asad.

Selv på springbanerne har flere afkom gjort sig i international sport. Det skyldes formodentligt, at Rubin Royal og hans helbrødre, Blue Hors (Glock's) Romanov og Blue Hors Rockefeller, er trukket på en meget præstationsstærke hoppestamme, der er baseret på en internationalt succesfuld militaryhoppe, som også har skabt en succesfuld linje af springhingste som bl.a. Gio Granno, Conterno Grande, Couleur Rubin og Couleur Rouge.

Vi er umådeligt ulykkelige over at have mistet denne hingst, der har givet os så meget glæde og fornøjelse i dagligdagen, og som vi gerne ville have givet mange flere år som pensionist, fortæller stutterichef Wolfgang Stagge i en pressemeddelelse.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner