Rohmann, Krüth, Jurado og Barnow

18-01-2015 16:02

Igen i dag viste spanske Severo Jurado Lopez suveræn ridning i Hjallerup, hvor berider Carina Cassøe Krüth igen i dag havde stor succes

Søndagens første klasse ved landsstævnet i Hjallerup var en MB3, hvor Dorthe Rohmann vandt på Noosa Melody e. Blue Hors Don Romantic/ Schwadroneur (opdr. Else Rohmann) med 72,750% foran Carina Cassøe Krüth med Audrey e. Aljano/ Caletto I (opdr. Peter Hoeck) med 70,125%.

I MA1 satte Carina sig på sejren med Heiline's Hot Mix e. Blue Hors Hotline/ Come Back II (opdr. Stutteri Heiline) med hele 74,259% og tredjepladsen med Santa e. San Remo/ White Magic med 72,778%. Maik Kohlschmidt blev nr. 2 på Møllegårdens Pas Partout e. Don Primero/ Bøgelys Camaro (opdr. Lone Kristiansen) med 73,981%.

I dagens højeste klasse, Grand Prix, tog Helgstrand-berideren Severo Jurado Lopez sejren på Darling's Dream e. Day Dream/ Acapulco med 71,569%. Susanne Barnow vandt Intermediaire I med sin træner Hasse Hoffmanns hest Romance e. Blue Hors Don Romantic/ Lavallo (opdr. Martin Stockholm og Freddy Jepsen) med 71,667%.

Se stævnets resultater HER

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen